Historien

Vi fik vores første Islanske Fårehund; (Geitir) Andi; i 1982, forud for denne havde
vi haft Rottweiler, Grand Danois og Tysk Langhåret Hønsehund. Vi har altid
arbejdet med hundene; med Rottweileren gik Else til politihundetræning; med
Grand Danois gik Else til lydigheds- og jagttræning; med den Tysk Langhåret
Hønsehund gik Leif (mand/far) til lydigheds- og jagttræning.

Vi lærte den Islandske Fårehund at kende, ved at nabogården
ved vores sommerhus fik nye beboere: Ivan og Lisbeth Fencker
som havde to islandske Fårehunde; Loa fra Olafsvøllum og
Salkavalka, kaldet Salka. Når Ivan kom til kaffe hos os, var
Salka altid lige i hælene på ham.
Til sidste var det dog sådan at Salka kom længe før Ivan, og
nogle gange kom hun alene på besøg, og gik så selv hjem efter
et stykke tid.

D. 08-03-1982 fik Salka et kuld hvalpe. I dette kuld var der en brun hanhund Andi,
som Ivan ikke fik solgt som 8 ugers hvalp. Da sommeren kom, og Ivan og Salka
kom til kaffe, medbragte de nu også Andi. Leif begyndte lidt efter lidt at ringe til
Ivan og spørge om Andi ikke kom på besøg. Og som ca. 4 mdr. var Andi
stadigvæk ikke solgt, og vi endte med at få vores første Islandske Fårehund.

Da den islandske fårehund er en arbejdshund, begyndte Leif at gå til lydigheds-
træning med Andi. Igennem træningen fik vi kontakt med en anden Islandsk
Fårehund, Njall, som var importeret fra Island. Njall's ejere havde nogle
problemer med Njall, og ønskede at vi hjalp dem med disse problemer. Enden
på dette blev dog, at vi d. 31-12-1982 overtog Njall.

I 1983 begyndte vi at udstille Andi og Njall, med meget
forskellige resultater. Idet Njall var rød og langhåret, og
da de fleste Islandske Fårehunde i Danmark på det
tidspunkt var korthåret, blev Njall's hårlængde vurderet
som en fejl. Og Andi var korthåret og brun, og den brune
farve var ikke så kendt udstillingsmæssigt, selvom den
første Islandske Fårehund som kom til Danmark, Katla
fra Keldum (Andi's mormor) var brun og korthåret, og var
blevet Dansk Champion.

Iforbindelse med udstillingerne blev vi kontaktet af flere tæve-
ejere som ønskede at bruge Njall i avl, hvilket han også blev.
Og d. 08-06-1986 blev Njall far til Kennel Geitir's G-kuld, hvor
vi forelskede os i Geitir Goli, og 8-uger gammel flyttede Goli
ind hos os.

Efter Goli kom til startede udstillingsfeberen for alvor og vi
trappede ned med hensyn til lydighedstræning. I stedet
for begyndte vi at dyrke agility, som den Islandske
Fårehund også udemærker sig ved. Andi blev feks.
henholdsvis nr. 1 den ene dag og nr. 2 den anden dag, på
den første officielle prøve i DKK.

I efteråret 1987 skulle Ivan og Lisbeth ud og rejse, og vi skulle
passe Salka i 14 dage, men efter at havde været ene tæve
blandt 3 hanner, besluttede Salka at hun ikke ville flytte hjem
igen. Dette viste hun ved, da vi skulle aflevere hende,
markerede hun overfor Loa og løb tilbage til vores bil og ville
ikke ud af bilen. Og lige meget hvor meget vi prøvede at
overtale hende, løb hun bare tilbage til bilen. Derfor blev det
besluttet at Salka flyttede permanent hjem hos os.

Nu var Kate kommet i den alder, hvor man flytter
hjemmefra, og selvfølgelig skulle Kate have en hund.
Efter at have overvejet flere forskellige racer, faldt valget
på den Islandske Fårehund, idet denne er meget alsidig,
og har en god størrelse, d.v.s. den er ikke så lille at man
falder over den, og alligevel så lille, at man kan have den
med alle steder.

Kate bestilte en hvalp efter Geitir Goli og Geitir Kella.
Men i oktober 1990, før den bestilte hvalp blev født,
flyttede Geitir Gloa, kaldte Sesse som var kuldsøster til
Geitir Goli, ind hos Kate, idet Sesse var blevet
skilmissehund.

Nu blev al vor fritid brugt på hunde og udstillinger, og interessen for den Islandske
Fårehund var så stor, at vi i 1993 søgte om og fik kennelmærket Geysir.

Du kan læse om vores avl på : om kennel Geysir ved at trykke på teksten.

I dag har vi tilsammen 3 islandske fårehunde, hvoraf de to (2 hanner) bor hos
Else og 1 tæve bor hos Kate. Den ene hanhund som bor hos Else er en
pensioneret avlshund, den anden er en kommende avlshund. Tæven som bor hos
Kate forventes at blive brugt i avl.
Geysir's Edda, som bor hos Lena Palmquist er en familiehund.

Vi har undervejs sagt farvel til:
Salka i 1995, knap 17 år gammel.
Njall i 1996, 15 år gammel.
Andi i 1998, knap 17 år gammel.
Sesse i 1999, knap 13 år gammel.
Goli i 2000, 14 år gammel.
Baldur i 2005, 11 år gammel.
Prud i 2006, knap 15 år gammel.
Beisla i 2008, ca. 11½ år gammel.
Brella i 2010, ca. 131/3 år gammel.
Aldis i 2010, ca. 15 år gammel.
Drifa i 2011, ca. 11 3/4 år gammel.